Månedsarkiv: marts 2012

iskold chokoshake til at stille sukkertrangen

hvis du en dag står med et par bananer der simpelthen har ligget for længe – så længe at de er blevet helt brune og ikke ser særligt tiltalende ud? så frys dem ned:) Skær dem ud i skiver og frys dem i poser med 1 banan i hver.

Til den iskolde chokoshake skal bruges;
1 frossen banan
1 tsk peanutbutter
1 tsk ren kakao
lidt appelsin/citron saft
mælk til det dækker ingredienserne

Og så er det bare om at blende for fuld hammer!

Skøn grøn salat med saftig kylling

Ooooookay, eftersom jeg vidste at der efter aftensmad igår ventede ca. ½ bøtte Ben&Jerry’s karamel sutra måtte jeg jo hellere finde på noget dejligt sund aftensmad!! :-) Og ja, den er ligeså god som den ser ud!!! Meget syndig. Isen altså, selvfølgelig..
Anyways, jeg lavede en grøn salat, bestående af iceberg, ærter, revet squash og let blancheret broccoli (jeg er IKKE fan af udkogt broccoli!! jeg plejer at koge noget vand op, hælde det udover broccolibuketterne og lade dem stå et øjeblik med lidt salt i vandet)
Bare lav en portion, som du kan blive mæt af :-) Gerne godt med broccoli, det mætter rigtig dejligt.

Til salaten stegte jeg 1 stks kylligefilet med lidt salt og karry. Dressingen er lavet ud af 2 tsk. miracle whip, 2 tsk vand og ca. 1 tsk chilisauce :)

Det her kan laves på UTROLIGT kort tid – så længe du starter med at sætte din filet over på panden – eller i ovnen. På panden, gerne ved medium eller lidt lavere varme så den ikke bliver brændt af før den er gennemstegt.
Iceberg skal snittes, broccoli blancheres, ærter tøes op og squash rives. Det er sund mad i et hurtigt snuptag.

Der er ikke nok timer i døgnet!!!

AAARGH. Jeg er simpelthen ved at få grå hår nu :-) Der er alt for få timer i døgnet – hvor bliver de af?? Jeg har konstant noget at lave, og de dage jeg har fri som idag, døjer jeg med hovedpine eller ualmindeligt voldsom træthed :) hvor kommer dét lige fra???!! Troede man blev frisk af at træne og spise sundt hver dag ;-) Jeg arbejder, træner og afvikler aftaler som en duracell-kanin på speed – eller.. det føler jeg ihvertfald! Jeg prøver.. det gør jeg virkelig! Men det er svært at få tid til at lave indlæg hver dag, når tiden bare ikke er der. Her til aften lavede jeg dog en skøn salat, men den opskrift kan i få imorgen formiddag engang:)

Mandag til tirsdag var jeg en smuttur i Norge med kæresten, onsdag besøgte jeg min storebror og hans kone (kone? det lyder så gammeldags! Tror jeg nøjes med at sige min bror og søde Stinne!)
Der stod den på hjemmelavede burgere og til dessert, næsten, hjemmelavede pandekager. Det var såå hyggeligt, fuldstændig ligesom det altid er.
I kan lige få et enkelt billede fra Norge:) det blev ikke til meget da det desværre var enormt tåget – men jeg lover jer, at naturen var fantastisk! Billedet er taget ved trappen ned til en bokseklub.. skummelt.

Nå ja, vi var i byen Stord :-) bare lige for god ordens skyld.
Jeg prøver virkelig at få lavet nogle flere indlæg i fremtiden!

 

 

pasta med kødsauce, nu hurtigere end nogensinde ;-)

Det her må kaldes fastfood! Ja, der er lidt forberedelsestid – men pointen her er, at det kan gøres DAGE i forvejen. Tricket er at lave en rigtig god tomatsauce og fryse den ned i portioner. Du kan sagtens lave en større portion end den der er angivet her.

Opskrift på tomatsauce:

1 ds flåede tomater
2 fed hvidløg
½ løg
1 tsk agavesirup
1 tsk vineddike (æblecidereddike kan bruges)
1-2 tsk tørret oregano
salt og peber

skør løg og hvidløg ud og kog sammen med alle de andre ingredienser, skal koge ved meget svag varme i cirka en times tid. Blend til sidst og smag til med salt og peber.

Den pågældende dag tager du en bøtte tomatsauce op og derudover skal du kun bruge:
hakket kød (kylling eller okse)
revet gulerod
eventuelt cocktailpølser
pasta

og selvfølgelig Heinz ;) jeg kan altså bare ikke spise pasta med kødsauce uden heinz!

Svits kødes med lidt oregano og tilsæt revet gulerod (så meget som du nu synes) når kødet er stegt. Tilsæt den allerede færdige tomatsauce og lad det koge op imens du koger din pasta. Tilsæt cocktailpølser i skiver og lad det koge op igen, og så er det jo sådan set klar. Vær opmærksom på at det godt kan være nødvendigt at tilsætte en lille smule vand. Smag til med salt og peber, og så er der mad. Det er ligeså let som at købe et glas Dolmio, men med garanti både billigere og sundere:)

blåbær-bananpandekager, i en 110% sund og sukkerfri version 2.0!

Tro det eller ej :-) Ingen sukker og intet mel og de smager tilmed super godt!
De mætter meget, hvilket jo giver sig selv hvis man tjekker ingredienslisten ud :-) Jeg lavede sådan en portion til mig selv igår, og jeg var VIRKELIG mæt da jeg havde spist dem alle sammen :-) haha. Server dem gerne med frisk frugt til og nøjes med halvdelen af portionen – så kan du jo også dele med en du holder af. Spis dem til morgenmad eller måske som et mellemmåltid – det er okay, de er jo helt sunde!
Har du mod på at prøve at bage de meget lilla pandekager, så kommer opskriften her!
OBS! butterbeans skal ligge i blød i 24 timer først og derefter koges efter anvisning på pakken. Et godt tip er at lave en større portion klar og så fryse dem ned :-) Så har du altid bønner du kan tage op. Butterbeans smager super i kødsauce, salater og mange andre retter også.

til en MEGET sulten person eller 2 lækkersultne:

1 dl butterbeans, udblødte og kogte
1 stor og meget moden banan
vanillepulver (ikke vanillesukker)
1 håndfuld blåbær (gerne fra frost)
1 stort æg
½ tsk bagepulver
lidt mælk (jeg bruger soyamælk)

Jeg bruger en smoothieblender i den her opskrift. Min er fra Kenwood – en virkeligt god investering :) ! Den fungere til det meste.
Skær bananen i mindre skiver og kom banan, bønner, lidt vanillepulver og en sjat mælk op i blenderen. Blend til det har en cremet og jævn konsistent. Tilsæt 1 æg og blend yderligere indtil massen er jævn og glat. Den skal være tykkere end almindelig pandekagedej – nærmest ligesom dejen til amerikanske pandekager – bare liiiidt tykkere ;)
Hæld dejen op i en skål/en kande og mix med et piskeris bagepulver i. Tilsidst vender du en håndfuld blåbær i og rører godt rundt – og så er de klar til at blive bagt! Tænd for en pande og smid kokosolie/smør/anden olie på og vent til panden er godt varm. Skru ned på MIDDEL varme og bag 1 pandekage ad gangen. De skal være på størrelse med en amerikansk pandekage – endelig ikke for stor, så kan de blive svære at vende. Bages på hver side i minimum 2 minutter – prøv IKKE på at vende dem før :-D jeg taler af erfaring! haha. Hvis de bliver mørke for hurtigt kan du skrue lidt ned.

Server dem med frisk frugt og en kop the til:)

burger på en højhellig tirsdag!

 

 

Igår eftermiddag fik jeg helt vildt lyst til en saftig, sund og stor burger – så det blev der selvfølgelig lavet til aftensmad :-)

Jeg bagte selv bollerne og opskriften kan i få lige her!

Jeg havde købt frisk mozzarella til at fylde i min burger, hvilket jeg bestemt ikke fortrød – jeg elsker frisk mozzarella!! Det er der mange mennesker, der ikke forstår :-D
Tilbage til hvad det egentlig handler om..! Ja, burger på en højhellig tirsdag godt proppet med miracle whip, ketchup, iceberg, agurk, frisk mozzarella og en stor dejlig bøf!

Ofte når jeg laver burgere mixer jeg først oksefarsen med salt, peber og lidt krydderier – kunne være paprika, tørret chili eller måske noget barbecue krydderi. Det er bare om at komme farsen ned i en skål, tilsætte krydderierne og så ælte det godt sammen med hænderne. Efterfølgende former du det selvfølgelig bare til bøffer:-) Alle mulige andre ting kan også sagtens tilsættes!
Velbekommen..

 

gulerodsboller :-)

Åh, jeg har haft så travlt på det sidste. Alt er lidt forvirrende lige nu med uddanelse, at flytte, osv osv.
Men idag fik jeg tid i overskud til at bage en omgang viiiildt lækre gulerodsboller!

Til ca 10 store gulerodsboller:

50 g gær
1 tsk salt
4 dl lillefingervarmt vand
en spsk olie
20 gram hørfrø
50 gram majsmel
50 gram rugflager
50 gram femkornsblanding (eller andre korn.. solsikkekerner kan sagtens bruges :-) )
ca. 400 gram hvedemel
1 stor gulerod, revet

Opløs gær i lunkent vand og tilsæt salt og olie.
Tilsæt hørfrø, rugflager, majsmel, femkorn samt revet gulerod og rør godt rundt.
tilsæt mel i portioner af 100 gram indtil al melet er bearbejdet ind i dejen. Det er som sagt kun et ca. tal men dejen skal være blød og elastisk.
Dejen skal hæve i ca 45 min eller indtil den er svulmet op til dobbelt størrelse. Form dejen til boller og tryk dem flade, ca. 1 cm i højden.
lad dem hæve yderligere en halv time og bag dem derefter i ovnen i 17-20 min ved 200 grader.

Jeg har tænkt mig at bruge dem til burgere i aften, som jeg nok skal lave et indlæg om også. :-)
Lægger flere billeder ind senere.

Hjemmelavet pizza

Hjemmelavet pizzabund og en god omgang hjemmelavet tomatsauce – top op med lidt lækkert fyld, og så er alle vidst glade. Det behøver ikke altid være kringlet og fyldt med alle mulige forskellige råvare.. Den her pizza er ihvertfald yderst enkel!
Her får i ihvertfald opskriften! Sæt tomatsaucen over i god tid, da den skal småkoge i en times tid.

Tomatsauce:

1 ds flåede tomater
2 fed hvidløg
½ løg
1 tsk agavesirup
1 tsk vineddike (æblecidereddike kan bruges)
1-2 tsk tørret oregano
salt og peber

skør løg og hvidløg ud og kog sammen med alle de andre ingredienser, skal koge ved meget svag varme i cirke en times tid. Blend til sidst og smag til med salt og peber.

Fuldkornspizzadej UDEN gær:

3 dl hvedemel
3 dl fuldkornsmel
1 dl majsmel
2 tsk bagepulver
3 dl vand
1 tsk salt

bland alle tørre ingredienser og mix til sidst vand i. Saml til en glat og jævn dej. Kan eventuelt rulles ud imellem to stykker bagepapir.
Bages først i ca 8 min ved 200 grader – derefter kommes der tomatsauce og fyld på og så bages den i yderligere 15-17 minutter ved 200 grader.

Jeg valgte at fylde min med tomatsauce, squash, chilisalami og frisk mozzarella. Buon appetito!

sundere kiks vol. 1

Her igår aftes gik jeg så i gang med at udvikle en opkrift til de sundere kiks. Jeg kom frem til en opskrift som jeg i princippet synes er udemærket, men jeg vil gerne videreudvikle den lidt mere. I skal selvfølgelig være velkomne til at prøve den, så her kommer opskriften:

250 gram gryn (jeg brugte en blanding af rug, havre, hvede, byg og spelt)
2 dl kogende vand
5 dadler
2 tsk kanel
2 tsk agavesirup(brug honning i stedet, hvis du ikke har sirup)
3 spsk smør
½ tsk natron
et nip salt

bland gryn, meget finthakkede dadler, kanel, natron og salt i en skål. Smelt smørret i en lille gryde og bland siruppen i. Bland smør-sirup  i grynene sammen med 2 dl kogende vand. Rør godt i dejen og brug til sidst hænderne til at samle den ordentligt :-)
Tag halvdelen af dejen og læg på et stykke bagepapir, læg derefter endnu et stykke bagepapir ovenpå. Rul ud så tyndt som muligt og skær ud i firkanter med en pizzaskærer eller andet. Gør tilsvarende med den anden halvdel af dejen. Bag i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter, hold øje med dem :-)

Så er der gang i køkkenet

Jeg fik en forespørgsel på et sundere alternativ til kiks – da kiks ofte indeholder meget sukker, salt og fedt.
Jeg er in the making af en spritny opskrift, som gerne skulle ende op med at blive en skøn og velsmagende kiks, med mindre sukker, salt og fedt.
Pt har jeg første portion i ovnen, og hovedingredienser er i denne opskrift dadler, kanel og 5 kornsgryn som består af havre, hvede, spelt, byg og rug.
Spændende!

Opskrift følger imorgen :-)
Sov godt allesammen, jeg vil tøffe ind og se Alice in Wonderland – en af mine ultimative yndlingsfilm.