Kategoriarkiv: brød og kager

Ølkage med appelsin/citronsmør

Ja! ølkage! Jeg elsker ølkage. Det minder mig om da jeg var barn!
Det smager også rigtig rart, hvilket måske er den bedste grund til at lave OG spise denne kage – næst efter at det er en utroligt let kage at lave.
Jeg lavede den til vores gamenight igår – ville have serveret den med appelsin/citronsmør, men det blev bare til almindeligt koldt smør! Vi var 9 personer igår, og der var ihvertfald til at alle kunne få en skive. Men umiddelbart vil jeg sige, at opskriften er til ca. 6-8 personer. En dobbeltportion vil sagtens kunne være i en rugbrødsform:-)

1 stk ølkage:

250 gram mel
250 gram brun farin
2 dl brown ale
½ tsk natron
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk allehånde
1 tsk stødt nelliker

Brun farin, mel, natron samt alle krydderier blandes sammen til en ensartet masse og røres til sidst sammen med øllet.
Hældes i en smurt rugbrødsform og bages ved 175 grader i 40-45 minutter, prøv og stik i kagen og se om der hænger noget ved :-)

Appelsin/citronsmør

smør
citronskal
appelsinskal
lidt appelsinsaft

Skallen skal selvfølgelig være fra økologiske citrusfrugter!!:-) Riv lidt skal fra hver frugt fint og bland det sammen med smørret – smag til med lidt appelsinsaft:-)

Server ølkagen i skiver og med smørret til – det er bare sååå gooooodt…!

cookies med Valrhona chokolade og paranødder

Jeg er blevet syg idag og ligger med en knaldende hovedpine og feber – det er virkelig med nød og næppe at jeg kan finde energi til at skrive det her indlæg! Ikke desto mindre er jeg ret glad for at jeg har hjemmebagte cookies til rådighed.
Cookies gør glad, når man er syg. Jeg har godt nok kun spist 1 af dem idag – samt 2 kiwier og en mini-sodavandsis..

Min mor laver kokosmælksuppe til mig –  det er måske ikke min yndlingsret men det er dælme tæt på!
Jeg er ret vild med mange forskellige retter og sidder lige og savler ved tanken om alt muligt andet thailandsk mad..
Har ingen appetit haft hele dagen, så det er virkelig fremskridt at jeg kan tænke på mad uden at få kvalme nu!

lige et lille smugkig ind i ovnen!

Opskriften er til ca 20 cookies:

125 gram blødt smør
100 gram almindeligt sukker
90 gram brun farin
1 æg
100 gram gryn (havre, spelt, rug – ligemeget)
150 gram hvedemel
½-1 tsk bagepulver
100 gram god mørk chokolade, minimum 70 %, jeg brugte Valrhonas Manjari
60-80 gram nødder, jeg brugte paranødder

Start med at sætte smørret over for at smelte, ved lav varme. Imens smørret smelter pisker du alt sukker og æg sammen til det er luftigt. Bland mel, gryn og bagepulver i en skål. Når smørret er smeltet tilsættes 50 gram mørk chokolade, finthakket – det smelter med.
Mix lidt af melblandingen i æggesnapsen og mix derefter lidt chokoladesmør i – skift imellem de to indtil alt er brugt op.
Nu er dejen færdig og skal kun tilsættes resten af chokoladen(50 gram) hakket og hakkede nødder.

Sæt klumper af dejen af på en bageplade, med godt mellemrum – brug en fugtig teske til hver klump og form den i hånden som en frikadelle.
Bages i 20 min ved 200 grader almindelig ovn :-) skal køle af på en rist.

koldhævede grove boller

Findes der noget bedre end at stå op og kunne spise friskbagte boller? Nej, det tror jeg ikke!!
Igår aftes smed jeg en dej sammen til koldhævede boller og idag var de klar til at blive bagt – det er så dejligt og let!

Til 12-13 boller:

20 gram gær
5 dl vand
ca en spsk salt
3 tsk honning
100 gram rugflager
100 gram speltflager
30 gram græskarkerner
25 gram hørfrø
25 gram femkornsblanding
380-400 gram hvedemel

opløs gær i vand og tilsæt salt+honning.
Tilsæt herefter alle flager og korn/kerner.
Tilsidst mixes hvedemelet i og dejen stilles tildækket på køl natten over :-)
Næste morgen slås dejen hurtigt sammen og formes til boller, som bages ved 220 grader i 20-22 minutter.
Velbekommen:-)

 

cupakes med hindbær og hvid chokolade

Jeg lavede de her cupcakes til et fotoshoot forleden. Hvid chokolade og hindbær passer rigtig skønt sammen, så selvfølgelig skulle de også proppes sammen ned i en herlighed af en cupcake.

til ca. 14 cupcakes:

150 gram smør(stuetemperatur)
vanillekorn fra 1 stang
200 gram sukker
3 æg
320 gram mel
1 tsk bagepulver
1,5 dl mælk
200 gram / 2 bakker hindbær (helst friske – ihvertfald til dem der skal øverst på kagen. Men jeg foretrækker friske hele vejen igennem. Gem 14 flotte hindbær til at pynte kagerne med)
75 gram hvid chokolade (prøv dig frem)

start med at skære smør ud i store tern og kom i en skål. Skrab vanillekornene ud af stangen og tag en skefuld af sukkeret. Pres de to ting sammen med en kniv, for at skille kornene ad.
Kør sukker, vanillesukker og smør i en røremaskine/med din håndmixer indtil det bliver luftigt. Herefter slåes æggene ud i skålen 1 af gangen – pisk det godt sammen til en jævn konsistens efter hvert æg.
bland mel og bagepulver sammen i en skål og tilsæt halvdelen af melblandingen. Mix det godt sammen og tilsæt herefter halvdelen af mælken. Skift med mel og mælk indtil alt er brugt op.
Når jeg skal fylde i formene bruger jeg silikoneforme som jeg ”udstopper”  med en papirsform.:-)
Fyld en godt toppet teskefuld i hver form – herefter kommes forsigt 3 hindbær oveni hver lille portion dej. De presses let ned i, men ikke for meget – de må ikke ryge til bunds!! Hak den hvide chokolade groft og fyld hvid chokolade ovenpå hindbærene.
Til sidst toppes op med en teskefuld dej og det glattes FORSIGTIGT ud med en ske.
Bages ved 180 grader i 20-25 minutter – prøv dig frem :-)
Lad kagerne køle helt af før du så meget som overvejer at komme frosting på!!!!

vanillefrosting til 14 kager:

Hvis man vil have en hindbærfrosting kan 1dl mælk/fløde skiftes ud med ca. 1 dl moste hindbær.
OBS! På billedet ovenover har jeg lavet swirls – hvis man bare ønsker at smøre et lag frosting ud på sine kager, behøver man ikke lave så meget som opskriften herunder angiver.

200 gram blødgjort smør
10 dl flormelis
1 dl mælk/fløde
vanille
Evt. pastafarve – gerne i pink

mix smør med flormelis og vanille – og tilsæt mælk/fløde/hindbær lidt efter lidt indtil frostingen har den ønskede konsistens.
Hvis du laver den med mælk/fløde kan det være rigtig fint at tilsætte en dråbe pink pastafarve.

Brug en stjernetyl og sprøjt frostingen fint ud på dine cupcakes! Pynt hver cupcake med et friskt hindbær og server gerne straks :-)


find Monica G. Steffensen, som har taget de skønne billeder, på hendes facebookside her og hendes hjemmeside her! :-)

pumpkin cheesecake!

Mmmmmmh cheeeeesecaaaaake. En af mine (virkeligt) store laster. Waterfalls of awesomeness are pouring all throughout my body hver gang jeg tager en bid!
Jeg elsker cheesecake, så hvorfor ikke prøve en med græskar også?Min mor fik besøg her til aften af en masse veninder så jeg havde lovet at lave dem en kage – en perfekt mulighed til at få lov til at lave pumpkin cheesecake. Det er hverken besværligt eller tidskrævende – næsten tværtimod:-) Jeg syntes ihvertfald det er dejligt nemt. Jeg ville NORMALT have brugt et almindeligt græsker (eventuelt hokaido), men eftersom det ikke lige er sæson og de kun havde butternut squash brugte jeg sådan en i stedet!

Opskriften lyder som følger(kage nok til 12-14 mennesker);

start med at lave en græskarpure;
brug 350 gram græsker kød

Græskaret skæres ud, kerner og indmad fjernes og skrællen skæres af. Skæres i mindre stykker og bages en time i ovnen på 150 grader – prøv dig frem, men skal de bages helt bløde! Herefter skal de moses (brug en gaffel hvis du orker, ellers virker en stavblender også)

til selve bunden;

100 g pecannødder
150 g smør
300 g digestive kiks

smør smeltes ved lav varme og nødder og kiks blendes. Bland nødde- og kiksemel sammen i en skål og hæld det smeltede smør udover. Blandes sammen med en ske og trykkes godt ud i en 25cm diameters springform! skal trykkes i et jævnt lag og godt op af kanterne, således at der er kiksenøddemasse nok op af kanterne til at intet cheesecakemasse ligger direkte i formen!

Bages ved 180 grader i ca. 10-15 minutter.

pumpkin cheesecake-massen;

350 gram græskarpure
600 gram flødeost(stue temp.)
200 gram sukker
4 æg
1 tsk kanel
½ tsk friskrevet muskatnød
ca en spsk friskrevet ingefær, rives fint

flødeost og sukker røres sammen med en røreske (gerne en af træ der ikke kan bøjes)
Græskarpure røres sammen med kanel, muskatnød og ingefør og stilles til side. Rør et æg af gangen i oste-sukkermassen indtil alle æggene er arbejdet godt ind i massen. Tilsæt til sidst den krydrede græskarpure, og rør godt sammen. Al massen hældes op i formen hvor den bagte kiksebund er i og bages nu yderligere ved 170 grader i mellem 50 min til en time. Tjek ved at stikke en lille nål ned i midten af kagen – hvis der ikke sidder noget på er kagen færdig. Eventuelt kan du mærke blødt på den(på midten), og føle at massen ikke er flydende længere.
Skal køle helt af i køleren før servering, gerne 5-6 timer.

Vil gerne love at den her kage fremkalder en masse ”mmmmh”!

blåbær-bananpandekager, i en 110% sund og sukkerfri version 2.0!

Tro det eller ej :-) Ingen sukker og intet mel og de smager tilmed super godt!
De mætter meget, hvilket jo giver sig selv hvis man tjekker ingredienslisten ud :-) Jeg lavede sådan en portion til mig selv igår, og jeg var VIRKELIG mæt da jeg havde spist dem alle sammen :-) haha. Server dem gerne med frisk frugt til og nøjes med halvdelen af portionen – så kan du jo også dele med en du holder af. Spis dem til morgenmad eller måske som et mellemmåltid – det er okay, de er jo helt sunde!
Har du mod på at prøve at bage de meget lilla pandekager, så kommer opskriften her!
OBS! butterbeans skal ligge i blød i 24 timer først og derefter koges efter anvisning på pakken. Et godt tip er at lave en større portion klar og så fryse dem ned :-) Så har du altid bønner du kan tage op. Butterbeans smager super i kødsauce, salater og mange andre retter også.

til en MEGET sulten person eller 2 lækkersultne:

1 dl butterbeans, udblødte og kogte
1 stor og meget moden banan
vanillepulver (ikke vanillesukker)
1 håndfuld blåbær (gerne fra frost)
1 stort æg
½ tsk bagepulver
lidt mælk (jeg bruger soyamælk)

Jeg bruger en smoothieblender i den her opskrift. Min er fra Kenwood – en virkeligt god investering :) ! Den fungere til det meste.
Skær bananen i mindre skiver og kom banan, bønner, lidt vanillepulver og en sjat mælk op i blenderen. Blend til det har en cremet og jævn konsistent. Tilsæt 1 æg og blend yderligere indtil massen er jævn og glat. Den skal være tykkere end almindelig pandekagedej – nærmest ligesom dejen til amerikanske pandekager – bare liiiidt tykkere ;)
Hæld dejen op i en skål/en kande og mix med et piskeris bagepulver i. Tilsidst vender du en håndfuld blåbær i og rører godt rundt – og så er de klar til at blive bagt! Tænd for en pande og smid kokosolie/smør/anden olie på og vent til panden er godt varm. Skru ned på MIDDEL varme og bag 1 pandekage ad gangen. De skal være på størrelse med en amerikansk pandekage – endelig ikke for stor, så kan de blive svære at vende. Bages på hver side i minimum 2 minutter – prøv IKKE på at vende dem før :-D jeg taler af erfaring! haha. Hvis de bliver mørke for hurtigt kan du skrue lidt ned.

Server dem med frisk frugt og en kop the til:)

burger på en højhellig tirsdag!

 

 

Igår eftermiddag fik jeg helt vildt lyst til en saftig, sund og stor burger – så det blev der selvfølgelig lavet til aftensmad :-)

Jeg bagte selv bollerne og opskriften kan i få lige her!

Jeg havde købt frisk mozzarella til at fylde i min burger, hvilket jeg bestemt ikke fortrød – jeg elsker frisk mozzarella!! Det er der mange mennesker, der ikke forstår :-D
Tilbage til hvad det egentlig handler om..! Ja, burger på en højhellig tirsdag godt proppet med miracle whip, ketchup, iceberg, agurk, frisk mozzarella og en stor dejlig bøf!

Ofte når jeg laver burgere mixer jeg først oksefarsen med salt, peber og lidt krydderier – kunne være paprika, tørret chili eller måske noget barbecue krydderi. Det er bare om at komme farsen ned i en skål, tilsætte krydderierne og så ælte det godt sammen med hænderne. Efterfølgende former du det selvfølgelig bare til bøffer:-) Alle mulige andre ting kan også sagtens tilsættes!
Velbekommen..

 

gulerodsboller :-)

Åh, jeg har haft så travlt på det sidste. Alt er lidt forvirrende lige nu med uddanelse, at flytte, osv osv.
Men idag fik jeg tid i overskud til at bage en omgang viiiildt lækre gulerodsboller!

Til ca 10 store gulerodsboller:

50 g gær
1 tsk salt
4 dl lillefingervarmt vand
en spsk olie
20 gram hørfrø
50 gram majsmel
50 gram rugflager
50 gram femkornsblanding (eller andre korn.. solsikkekerner kan sagtens bruges :-) )
ca. 400 gram hvedemel
1 stor gulerod, revet

Opløs gær i lunkent vand og tilsæt salt og olie.
Tilsæt hørfrø, rugflager, majsmel, femkorn samt revet gulerod og rør godt rundt.
tilsæt mel i portioner af 100 gram indtil al melet er bearbejdet ind i dejen. Det er som sagt kun et ca. tal men dejen skal være blød og elastisk.
Dejen skal hæve i ca 45 min eller indtil den er svulmet op til dobbelt størrelse. Form dejen til boller og tryk dem flade, ca. 1 cm i højden.
lad dem hæve yderligere en halv time og bag dem derefter i ovnen i 17-20 min ved 200 grader.

Jeg har tænkt mig at bruge dem til burgere i aften, som jeg nok skal lave et indlæg om også. :-)
Lægger flere billeder ind senere.

sundere kiks vol. 1

Her igår aftes gik jeg så i gang med at udvikle en opkrift til de sundere kiks. Jeg kom frem til en opskrift som jeg i princippet synes er udemærket, men jeg vil gerne videreudvikle den lidt mere. I skal selvfølgelig være velkomne til at prøve den, så her kommer opskriften:

250 gram gryn (jeg brugte en blanding af rug, havre, hvede, byg og spelt)
2 dl kogende vand
5 dadler
2 tsk kanel
2 tsk agavesirup(brug honning i stedet, hvis du ikke har sirup)
3 spsk smør
½ tsk natron
et nip salt

bland gryn, meget finthakkede dadler, kanel, natron og salt i en skål. Smelt smørret i en lille gryde og bland siruppen i. Bland smør-sirup  i grynene sammen med 2 dl kogende vand. Rør godt i dejen og brug til sidst hænderne til at samle den ordentligt :-)
Tag halvdelen af dejen og læg på et stykke bagepapir, læg derefter endnu et stykke bagepapir ovenpå. Rul ud så tyndt som muligt og skær ud i firkanter med en pizzaskærer eller andet. Gør tilsvarende med den anden halvdel af dejen. Bag i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter, hold øje med dem :-)

Så er der gang i køkkenet

Jeg fik en forespørgsel på et sundere alternativ til kiks – da kiks ofte indeholder meget sukker, salt og fedt.
Jeg er in the making af en spritny opskrift, som gerne skulle ende op med at blive en skøn og velsmagende kiks, med mindre sukker, salt og fedt.
Pt har jeg første portion i ovnen, og hovedingredienser er i denne opskrift dadler, kanel og 5 kornsgryn som består af havre, hvede, spelt, byg og rug.
Spændende!

Opskrift følger imorgen :-)
Sov godt allesammen, jeg vil tøffe ind og se Alice in Wonderland – en af mine ultimative yndlingsfilm.