Tag-arkiv: hjemmelavet tomatsauce

Hjemmelavet pizza

Hjemmelavet pizzabund og en god omgang hjemmelavet tomatsauce – top op med lidt lækkert fyld, og så er alle vidst glade. Det behøver ikke altid være kringlet og fyldt med alle mulige forskellige råvare.. Den her pizza er ihvertfald yderst enkel!
Her får i ihvertfald opskriften! Sæt tomatsaucen over i god tid, da den skal småkoge i en times tid.

Tomatsauce:

1 ds flåede tomater
2 fed hvidløg
½ løg
1 tsk agavesirup
1 tsk vineddike (æblecidereddike kan bruges)
1-2 tsk tørret oregano
salt og peber

skør løg og hvidløg ud og kog sammen med alle de andre ingredienser, skal koge ved meget svag varme i cirke en times tid. Blend til sidst og smag til med salt og peber.

Fuldkornspizzadej UDEN gær:

3 dl hvedemel
3 dl fuldkornsmel
1 dl majsmel
2 tsk bagepulver
3 dl vand
1 tsk salt

bland alle tørre ingredienser og mix til sidst vand i. Saml til en glat og jævn dej. Kan eventuelt rulles ud imellem to stykker bagepapir.
Bages først i ca 8 min ved 200 grader – derefter kommes der tomatsauce og fyld på og så bages den i yderligere 15-17 minutter ved 200 grader.

Jeg valgte at fylde min med tomatsauce, squash, chilisalami og frisk mozzarella. Buon appetito!